Ydelse_innovation_1000x310

Kontakt for mere information

Claus Gramstrup +45 2427 8704

INNOVATION

Der er god forretning i at tænke innovation ind i virksomhedens strategi og handlingsplaner. Men det kræver, at virksomheden har en vision og en struktureret tilgang til det daglige arbejde med innovation. Det er som alt andet et spørgsmål om målrettet ledelse.

I GRAMSTRUP+CO hjælper vi vores kunder med at strukturere udviklings- og innovationsprocessen. Vi yder desuden rådgivning på konkrete udviklingsprojekter for nye produkter eller services. Sidst men ikke mindst faciliteter vi udviklingsworkshops, der kan sparke gang i de deltagende virksomheders produktudvikling.

Vi tilbyder disse services indenfor innovation:

Innovationsledelse

Det er dokumenteret, at virksomheder eller organisationer med en struktureret tilgang til innovation, der tager afsæt i solid viden om kundernes behov, øger træfsikkerheden af nye produkter og services. Brugerdreven tilgang til innovation er nøglen til succes. Uanset om I er en stor virksomhed med markedslederposition eller en lille eller mellemstor virksomhed, der skal have opbygget en konkurrencedygtig produkt portefølje på det nationale og internationale marked, kan GRAMSTRUP+CO hjælpe jer med innovationsledelsen.

Produkt Boost

Produkt Boost er et intensivt arbejdsseminar, hvor deltagerne støttet af tre erfarne designere og innovationsspecialister drives igennem målrettede produktudviklingsforløb med fokus på deltagernes egne ideer og produkter. På hver Boost deltager 5-8 virksomheder, typisk repræsenteret med 2-3 ledere eller nøglemedarbejdere fra hver virksomhed. Et Produkt Boost afvikles over 3 arbejdsdage og afholdes regelmæssigt i København og Vejle.

Customer Experience Management

Customer Experience Management er en strategisk styring af kundens oplevelser i mødet med et produkt, en service, et system eller en proces. Sammen med virksomheden sætter vi os i kundens sted og kortlæger og kvalificerer alle de kontaktpunkter som kunden har med virksomheden. Alle inputs opsamles og indarbejdes i en udviklingsstrategi med prioriterede indsatsområder og formulerede succeskriterier, hvor målet er at skabe differentiering til konkurrenterne og endnu bedre kundeoplevelser.

Kontakt:

Telefon + 45 2427 8704
claus@gramstrup.dk

GRAMSTRUP+CO APS
Hovvigvej 105
DK - 4500 Nykøbing Sj.

WAYFINDER

 gramstrup_hovvigvej_105_krak_kort_465x234